Fakta om den grønne omstilling

Sammenligning af Danmark og Tyskland

 

Den grønne omstilling i Danmark

Vejen mod 100% vedvarende energi i forsynings- og transportsektorerne i 2050.

Danmark har historisk set været et foregangsland for omstillingen af energisystemet b.la. ved fremsynede bygningsreglementer, energiselskabernes energisparerforpligtelser, kraftvarmeværker og stor udbredelse af fjernvarme, som i dag dækker over 60 % af alle danske husstande. Det beror sig på en grundlæggende tanke om at den grønne omstilling er et middel til at fremtidssikre det danske samfund ved at skabe en grøn økonomi i vækst.

Energistrategien skridt for skridt
I det energipolitiske udspil ’Vores Energi’ fra 2011 foreslog den daværende regering en række initiativer for realisering af en 100% omstilling af det danske energisystem. Energiudspillet centrerer sig om fire indsatsområder; 1) vedvarende energi, 2) energieffektivisering, 3) elektrificering og 4) forskning, udvikling og demonstration. Indsatsområderne skal drive den grønne omstilling igennem 4 energipolitiske milepæle:

  • 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind
  • 2030: Kul udfaset fra danske kraftværker og oliefyr udfaset
  • 2035: El- og varmeforsyningen dækket af vedvarende energi
  • 2050: Hele energiforsyningen, inkl. transport, dækket af vedvarende energi.

Energiudspillet blev i 2012 konkretiseret i energiaftalen frem mod 2020, hvori en række initiativer blev igangsat, bl.a. med etablering af nye havmøller, tilskudsordning til udnyttelse af vedvarende energi i procesenergi i industrien mv.

Der er mange gode takter i den grønne omstilling i Danmark. Eksempelvis er produktionen af el fra vindmøller høj. I 2014 svarede vindproduktionen i Danmark til 39 % af elforbruget og i løbet af de næste 10 år ventes denne andel at overstige 60 %.

Omstillingen er mulig, men dyr
I 2013 fremlagde Energistyrelsen scenarieanalysen til at belyse spillerummet for den fremtidige danske energiforsyning og relationen mellem energisystemets delsektorer. Scenarierne beskriver fire fossilfrie og et fossilt scenarie for 2035 og 2050. Scenarierne danner fælles beslutningsramme for det energipolitiske arbejde efter energiaftalen. Scenarieanalyserne konkluderer bl.a. at det er teknisk muligt med kendte teknologier at konstruere forskellige energisystemer, der opfylder visionen om fossilfrihed, omend der vil følge ekstraomkostninger i milliardstørrelsen.

Ny energikommission
Det er et politisk ønske at den grønne omstilling af det danske energisystem fortsættes, men at omstilling ikke må koste statskassen penge. Den nuværende regering har i 2016 nedsat en ny energikommission, som skal udarbejde anbefalinger til rammebetingelser og virkemidler, som kan sikre en omkostningseffektiv indfrielse af de EU-klimamål, som Danmark er pålagt i 2030. I kommissoriet fremgår det at naturgassen skal have en længere levetid end 2035 (som målsat i ’Vores Energi’) i det danske energisystem grundet store milliardinvesteringer i naturgasnettet. Det giver nye muligheder og udfordringer i sammentænkningen af energisystemet mod vejen til den fossilfrie omstilling i Danmark.

Den grønne omstilling i Tyskland

I Tyskland har der senest siden reaktorulykken i Fukushima bredt i samfundet foreligget konsensus om at foretage en energipolitisk omstilling. I detaljer betyder dette, at udledningen af drivhusgasser skal reduceres med 80-95 % frem til 2050 med 1990 som basisår. Dette berører alle de anvendelser, som der skal bruges energi til: el, varme og mobilitet. Derudover vil alle tyske atomkraftværker blive lukket ned frem til 2022. Hvad angår brugen af naturgas, kul og olie, er der dog p.t. endnu ikke blevet tilrettelagt et sådan udfasningsprogram.

Substitutionen af energikilderne støttes af en stigning i energieffektiviteten. De mål, der er sat for hele Tyskland, støttes i den forbindelse af mål opstillet ude i regionerne såsom i Slesvig-Holsten. Slesvig-Holstens historiske status som strømeksportør skal således også opretholdes fremover. Således vil delstaten i fremtiden dække 300 % af elforbruget med vedvarende energi og dermed producere et stort overskud, der kan bruges i det øvrige Tyskland.

Set i relation til elforbruget er den vedvarende energi allerede nu godt på vej mod målet: Aktuelt står vedvarende energi for næsten en tredjedel af behovet i Tyskland. Dermed udgør diverse former for vedvarende energi sammenlagt den vigtigste energikilde til elproduktion. Det vigtigste instrument til at udbygge elproduktionen er den tyske lov om vedvarende energi (Erneuerbare-Energien-Gesetz), der fastlægger, at netoperatørerne skal garantere, at de aftager strømmen, ligesom der fastsættes præmier for den producerede strøm. Da de kraftværker, der opererer med vedvarende energi, ofte ikke bliver bygget på de samme lokationer som de gamle centrale storkraftværker, er det vigtigt at få udbygget elnettet. I den offentlige debat fremstår dette som et dominerende tema i tillæg til de i europæisk sammenligning høje eludgifter for slutbrugerne.

Da el imidlertid kun udgør en del af energibehovet, skal der endvidere fokuseres på sektorerne varme og mobilitet, hvor der stadig foreligger et stort udviklingspotentiale, som hidtil ikke har kunnet udnyttes: På opvarmningsområdet har den vedvarende energis andel gennem nogen tid stagneret omkring de 10 %, ligesom trafiksektoren stadig domineres af forbrændingsmotorer. Målet om, at der senest i 2020 skal rulle 1 million elbiler ud på de tyske veje, fortoner sig så småt i det fjerne.

Afgørende for udviklingen i den energipolitiske omstilling i de kommende år er faktorer som:

  • stabilisering af den stærkt svingende elproduktion og netudbygning
  • øget fleksibilitet inden for energiforbruget
  • udmøntning af den energipolitiske omstilling inden for varme- og mobilitetssektoren
  • bedre samkøring af de tre sektorer el, varme og mobilitet