Energilagring

Energibesparelser i perioder med lav efterspørgsel til senere anvendelse

Energilagring kan opnås ved at enheder eller fysiske medier, lagrer energien, som så kan udføre nyttige processer på et senere tidspunkt.

Mange former for energi bruges til nyttigt arbejde, opvarmning eller køling. Disse energiformer inkluderer temperaturforskelle, kemisk energi, gravitations potential energi, elektricitet, latent varme og kinetisk energi. Energilagring konverterer typisk energiformer, der er dyrt eller vanskeligt at opbevare som elektricitet, kinetisk energi osv., til energiformer der er nemmere at lagre eller mere økonomisk.

Et batteri lagrer kemisk energi, der uden hindring kan omsættes til el og en hydroelektrisk dæmning gemmer energi i et reservoir som gravitations potential energi. Is lagertanke lagrer termisk energi i form af latent varme (is). Fossile brændstoffer som kul og benzin gemmer også energi – gammel energi fra sollys, udvundet af organismer der senere døde og blev begravet, som over tid blev konverteret til brændstoffer. Et ur der skal trækkes op, gemmer mekanisk energi i fjederens spænding.

De fleste vedvarende energikilder, såsom sol og vind, producerer ikke kontinuerligt. Nogen gange opnår disse strømkilder høj niveau af energi produktion, og energilagring bliver en mulighed for at give en mere pålidelig energiforsyning. Energilagring kan gemme overskydende elektrisk energi i perioder med lav efterspørgsel og lagre den i andre energiformer, indtil der igen er et behov i el nettet. Energien kan senere konverteres tilbage til dens elektriske form og returneres til nettet efter behov.

Ønsket om pålidelige energiforsyninger skaber derfor en øget efterspørgsel og fokus på energilagring, efter som de intermitterende, vedvarende energikilder bliver den primære kilde til el produktion.